Udstillingsdesigner til Danmarks Rockmuseum

 

Danmarks Rockmuseum er klar til at blive opført på Musicon; en kreativ bydel i Roskilde.
Rockmuseet bliver Danmarks første museum for unge, om unge, fortalt på de unges præmisser - et museum, der gennem musikken vil formidle ungdomskulturens betydning for samfundets udvikling.

Museet er på ca 2900 m2 og indeholder udstillingsarealer, publikumsarealer og bydelsfunktioner. Musset er tegnet i et samarbejde mellem de hollandske arkitekter MVRDV og danske arkitekter COBE.
 

Udstillingsteam
Rockmuseet har valgt at opbygge et udstillingsteam, som står for udvikling og opbygning af udstillingen; et kreativt produktionslaboratorium.

Udstillingsdesigneren bliver en del af dette team, som sammen med en netop ansat udstillingsleder og museets faglige personale skal udvikle og opbygge museets udstillinger og anden formidling frem til åbningen i 2015.

I 2014 igangsættes byggeriet af det nye hus, og produktionen af udstillingen påbegyndes.

I første halvdel af 2015 færdiggøres hus og udstillingsimplementering.
 

Du vil få ansvar for at

  • medudvikle konceptet for museets udstilling i tæt samarbejde md det øvrige udstillingsteam
  • designe indhold og udtryk til udstillingens overordnede linker og delelementer i samarbejde med de fagligt ansvarlige og eksterne samarbejdspartnere
  • medvirke i proces med udbud, produktion og kontakt til leverandører
  • medvirke i produktion, opsætning og installation af udstillingen
     

Se hele stillingsopslaget her og læs mere om Danmarks Rockmuseum her