Ledelseskonference: Autentisk vækst

Gør indre styrker til virksomhedens strategi for vækst

Hvis ledere vil vende krise til udvikling og skabe langsigtet vækst, må de være i stand til at lede virksomhedens autentiske identitet. Nikolaj Stagis har skrevet ledelsesbogen "Den autentiske virksomhed" om at definere organisationens identitet for at skabe succesfulde virksomheder.

Oplev Jette Orduna fra LEGO Group og Casper Vorting fra Bøgedal Bryghus fortælle om udvikling af autentisk identitet på ARoS den 24. maj. Her får du også indblik i Nikolaj Stagis’ nye teori om virksomhedsudvikling, og du får gode råd fra professor Winni Johansen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Oplægsholderne giver et indblik i, hvordan virksomheder kan skabe vækst ved at lede virksomhedens autentiske identitet. Forfatter Nikolaj Stagis er vært for konferencen og demonstrerer bogens værktøjer. På konferencen kan du få en særudgave af bogen, som indeholder et særligt værktøj til kortlægning af virksomhedens autentiske styrker.

Tilmelding
Konferencen arrangeres i samarbejde mellem design- og kommunikationsvirksomheden Stagis A/S, Erhverv Århus og Dansk Erhverv og henvender sig til topchefer og ledere med udviklingsansvar i virksomheden, men også chefer og rådgivere, som arbejder med design, strategi, kommunikation, branding og HR.

Mere info: stagis.dk

Billetter: billetnet.dk