
Dansk-norsk samarbejde om designuddannelser
Danske Designere var d. 14. februar vært for et round-table om designuddannelser med 20 deltagere fra de norske og danske designuddannelser samt Uddannelsesministeriet.
Målet var at give deltagerne et overblik over designuddannelser i de to lande og afsøge mulighederne for et fortsat dansk-norsk samarbejde. Desuden ville vi fra dansk side gerne høre om de norske erfaringer med Profesjonsrådet for Designudanning, der arbejder for en koordinering og transparens på uddannelsesområdet; som vi også kunne ønske os på dansk side.
Dagen gav faglig inspiration og personlig energi i et omfang, der skabte grundlag for fortsat samarbejde mod mere konkrete områder. Så fortsættelse følger.


