Designbegrebet og design som ydelse
Danske Designere arbejder både internt og eksternt for at synliggøre designs rolle som værktøj, metode og løsningsmodel - også på en række nye områder, hvor design og designere kun i begrænset omfang har været anvendt.
I løbet af de sidste mange år er behovet for at diskutere design som begreb og designeres rolle og ansvar i forhold til nogle af de samfundsmæssige udfordringer, verdenssamfundet står overfor - udfordringer som kun i meget begrænset omfang har været adresseret af det internationale designmiljø - blevet mere og mere synligt.
Danske Designere arbejder både internt og eksternt for at fremme en sådan diskussion - både professionelt, forretningsmæssigt og samfundsmæssigt.
Der er behov for en synliggørelse af designs rolle som værktøj, metode og løsningsmodel, og for at kaste lys over nye designdiscipliner samt en række nye områder, hvor design og designere kun i begrænset omfang har været anvendt.
Design er en kommunikationsproces og en væsentlig faktor i forhold til vækst, konkurrenceevne og forandring. Design repræsenterer løsninger, der kan gøre en forskel for den enkelte, for udvalgte dele af befolkningen, for industrien, organisationer og for samfundet som sådan. Det er af største betydning, at designere selv bliver konfronteret med ny viden og nye værktøjer til at udnytte deres designfaglige kompetence og at fremme professionelle netværk. Samtidig er det vores ambition at synliggøre designs subtile, men stadig vigtigere, rolle i forhold til den globale udvikling, overfor beslutningstagere og andre uden for designmiljøet.
Før design adopteres som en ligeværdig og uomgængelig tilgang til samfunds-mæssige, organisatoriske, politiske og kommercielle problemstillinger - ligeværdig med de tekniske og de humanistiske videnskaber - vil designs potentiale ikke kunne udnyttes. Design repræsenterer en bro mellem mere traditionelle kompetencer, og har det fortin ikke at være funderet i en eksakt videnskab. Designerens styrke ligger i designmetodens iboende søgen efter alternative tilgange, og designeres evne til at udfordre og kombinere de øvrige kompetencers løsningsforslag.
Design er i manges øjne synonymt med formgivning af fysiske objekter eller grafiske udtryk, og formgivning har indtil nu været et bærende element i designerens rolle. En række studier og projektforløb har imidlertid vist, at designerens metodiske tilgang til problemstillinger, der ikke nødvendigvis indebærer, at processen fører til et håndgribeligt eller aflæseligt produkt, men hvor optimering af vejen frem og den måde, menneskers viden og andre ressourcer anvendes, bidrager væsentligt til problemets løsning.
Samtidig er realiteten den, at de fleste designere i dag beskæftiger sig med projekter, der udmøntes i et materielt resultat, om end diverse mediers fremstilling af design, som et fag der udelukkende omhandler styling, æstetik og livsstil, ligger langt fra de fleste designeres hverdag. En stor del af Danske Designeres medlemmer arbejder med design af komponenter, maskiner, procestekniske og andre industrielle løsninger. Andre - indretningsarkitekter og rumdesignere - arbejder i højere grad med offentligt miljø, domicilbyggeri og arbejdsmiljø end med indretning af private boliger, der fanger livsstilmagasinernes interesse. Og andre igen - grafiske designere og kommunikationsdesignere - arbejder oftere med tekniske manualer og dokumentation, web-baserede løsninger, intern information og branding som strategisk virkemiddel, end de arbejder med grafiske udtryk, der kommer til den brede befolknings kendskab.
Alle disse - for mange ukendte - typer af design er væsentlige for virksomheders, institutioners og det offentliges funktionsdygtighed, konkurrencekraft og udvikling. Og de kræver i mindst lige så stor grad, som det forbrugerrettede design, evne til systematisk og metodisk afdækning af opdragsgiverens behov og en analytisk tilgang til problemets løsning.
