Et begreb i konstant forandring


En af Danske Designeres vigtigste opgaver er at påvirke holdningerne til design, for derigennem at fremme designs udbredelse, forståelsen for designs betydning og kvaliteten af samarbejdet mellem designer og opdragsgiver.

Danske Designeres formulerede mission er sikre, at design er et uomgængeligt parameter i arbejdet med at forbedre virksomheders konkurrenceevne, samfundets bærekraft og menneskers materielle og immaterielle livsvilkår.

Design er i sin oprindelige betydning et begreb, der kendetegner en plan eller en løsningsmodel. I de senere år er design generelt gået fra at være et kuriosum til at være et videnerhverv. Der er kommet øget fokus på designs rolle i oplevelses-økonomien og i forhold til brugerdreven innovation, på servicedesign og det offentliges rolle. Denne forståelse af designbegrebet er bærende i de holdninger, Danske Designere ønsker at fremme.

Gennem deltagelse i de politiske og professionelle fora, hvor design diskuteres, både regionalt, nationalt, på europæisk plan og internationalt ønsker vi at fremme fortsat og fremadrettet diskussion om designs stadig mere centrale rolle.
06.08.08
Af Steinar Valade-Amland,
Direktør, Danske Designere