”Man går galt i byen, hvis man ikke altid har design med i sit tankesæt…”
Adm. direktør for IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, var ikke et øjeblik i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være bestyrelsesformand for Dansk Design Center. Han ser design som et uomtvisteligt parameter i alle former for bedre og smartere løsninger – uanset om det gælder udvikling af produkter, velfærd, brugerflader eller it. Derfor har han også ambitioner om at gøre design til en vækstmotor, der blandt andet er med til at skabe arbejdspladser i Danmark.
Dansk Design Centers nye formand, Lars Mikkelgaard-Jensen
Hvad vil gøre dig til en god formand for Dansk Design Center?
Jeg kræver af mig selv, at jeg skal være en involveret formand. Det er ikke nok bare at mødes med bestyrelsen fire gange om året, og så er det godt med det. Jeg vil interessere mig for udviklingen af DDC og involvere mig, så jeg kan være sparringspartner for den daglige ledelse på de områder, hvor jeg har kompetencer.
Hvilken forståelse har du af design?
I min virksomhed har design altid været prioriteret – det kan være i vores produkter, men i stigende grad også som fokusområde for den brugerdialog, man indbygger i løsninger. Endvidere har jeg været formand for Rådet for Teknologi og Innovation i seks år, og der havde jeg fornøjelsen af at være sammen med Lars Thøgersen (designer mDD og direktør CPH Design, red.). Han kunne ofte, med brug af design, give andre og nye vinkler på forskellige problemløsninger, og det var rigtig sundt.
Så for mig er design mere end noget man kan bruge til produktudvikling, design er også en vigtig komponent i løsningsmodeller på forskellige udfordringer – også i samfundet.
Jeg synes, at denne bredere forståelse af design er ved at komme lidt mere frem, men erhvervslivet skal i langt højere grad bibringes denne viden.
DDC’s overordnede formål er national erhvervsfremme og international branding. Hvordan ser du de to områder spille sammen?
De hænger jo rigtig godt sammen. Hvis du laver nogle gode produkter og løsninger, er der en potentiel eksport indbygget. Men det er vigtigt, at vi ikke kun skaber interesse omkring produkterne. Vi skal i lige så høj grad skabe et kraftcenter for design, som på den ene side kan trække internationale designere til landet og på den anden side få udenlandske virksomheder til at bruge danske designere.
Dansk Design Center skal naturligvis rumme de kompetencer, der gør centeret til en relevant sparringspartner for designerne og for virksomhederne. Men DDC kan ikke alt – det skal man gøre sig klart. Derfor bliver det også et spørgsmål om at fungere som katalysator og facilitator – at skabe en smeltedigel, hvor man har tjek på strømningerne ude i verden og en opdateret viden, så man kan føre både designerne og virksomhederne i den retning, de efterspørger.
Fra Dansk Design Centers aktuelle udstilling "Hello Materials"
Hvilke opgaver og mål skal DDC prioritere de kommende år?
Her må jeg træde lidt vande, da vi lige nu er midt i en strategiproces. Henover sommeren kommer vi med en ny strategi og dermed også vore prioriteringer. Men når dagen er gået, er makroniveauet et fokus på, hvilket bidrag DDC kan give til Danmarks vækst, og i den forbindelse bliver design vigtigere og vigtigere i alle sammenhænge.
Brugerfladen og sammenhængen bagved bliver mere og mere interessant, og der er design helt afgørende i den måde, vi skal optimere og tænke på. Design har også en afgørende indflydelse på, om du kommer igennem med dine løsninger, også når det gælder velfærd og andre samfundsudfordringer.
Design som vækstmotor vil derfor helt klart være med i vore mål og strategier, design skal være med til at skabe arbejdspladser.
Er der bestemte områder inden for design, som DDC især skal satse på?
Som jeg sagde før skal centeret have fingeren på pulsen og være opdateret på, hvad der sker ude i verden. Selv om vi har en utrolig fin designtradition, skal vi ikke i en eller anden selvforståelse tro, at vi er langt fremme på alle fronter, hvis ikke det er tilfældet. Og verden ændrer sig med en utrolig hast.
Dansk Design Center skal se på, hvordan design både kan spille ind i erhvervslivet og i de politiske innovations- og designstrategier.
Hvilken holdning til DDC mærker du fra politisk side?
Generelt er der meget respekt og velvilje omkring DDC. Der har været noget uro, men viljen til at sikre DDC en central rolle har hele tiden været til stede. Men vi er nødt til at gentænke centerets platform, målene og arbejdsopgaverne. Vi skal sikre åbne døre og et dynamisk miljø.
Hvilket image ønsker du, at DDC har?
Hvis vi ser et par år frem, vil jeg meget gerne, at man tænker, ”hov, der tror jeg lige, jeg smutter forbi, der sker måske et eller andet spændende”. Og uden at forklejne vor designarv, vil jeg gerne, at når man siger DDC, så tænker man ikke kun på en stol, designet i 50’erne.
Hvilket forhold ønsker du, at DDC har til offentligheden, designerne og virksomhederne?
Der skal være ligeværdigt plads til alle tre målgrupper. Et mål er stadig at have godt fat i erhvervslivet, for man går galt i byen, hvis man ikke har design med i sit tankesæt. Jeg håber, at designinteresserede mennesker kigger på DDC for at følge med i, hvad der sker, og at designere af alle slags finder det interessant at være der og at bidrage.
Tyngden i DDC vil ligge på, hvad fremtiden bringer, og hvordan vi kan bidrage til en stærk designbranche og et godt globalt image.
Fra DDC's udstilling "Hello Materials"
I hvor høj grad er det dit indtryk, at erhvervslivet har erkendt designs værdi?
Jeg oplever, at der er et stigende fokus på, at design er vigtigt. Og i hvert fald i min egen branche er design et element, der hele tiden er tænkt med.
Men vi skal i endnu højere grad gøre design interessant for virksomhederne som et konkurrenceparameter. Vi skal finde en model, så DDC’s arbejde i den retning bliver mere målrettet og kvalificeret.
Og når vi taler om offentligt-privat samarbejde om fx velfærdsløsninger, skal vi sørge for, at design altid er med som en katalysator for virksomhederne.
Du sidder i toppen af dansk erhvervsliv som adm. direktør for IBM Danmark, formand for DI og DDC – hvordan hænger din tid og energi sammen?
Tiden og energien kommer fra lysten. Jeg bruger meget tid på mine forskellige hverv og på mit job, så jeg starter tidligt og slutter sent hver dag. Men det er slet ikke sådan, at jeg sukker over, hvor meget jeg har at lave… Og når jeg kommer hjem, har jeg heller ikke følelsen af at have slidt og slæbt.
Faktisk er det at kombinere et hovederhverv med nogle tillidsposter med til at holde mig intellektuelt stimuleret, jeg har altid været nysgerrig på, hvad der sker omkring mig, og jeg laver ikke alt det her for at få en ekstra linje på mit cv. Det er simpelthen, fordi jeg synes, det er sjovt, spændende og interessant.
Fakta
Lars Mikkelgaard-Jensen, administrerende direktør, IBM Danmark
Født i 1954, uddannet cand. polit., kom til IBM i 1983. Inden udnævnelsen til administrerende direktør i 2004 har Lars Mikkelgaard-Jensen haft en række lederjobs i virksomheden, og har blandt andet været udstationeret ved IBM's europæiske hovedkontor i Paris 1995-96.
Lars Mikkelgaard-Jensen blev bestyrelsesformand for Dansk Design Center og DI i år, og har gennem årene haft en række tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesmedlem, Program for Brugerdreven Innovation, 2007-2009, medlem af DI’s forretningsudvalg, 2005-2011 samt formand for Rådet for Teknologi og Innovation, 2005-2012.
